Der er to slags ildfaste sten - de tunge ildfaste sten som ophober varmen og afgiver den igen over lang tid og så er der isolerende ildfaste sten som reflekterer varmen uden selv at holde på den.

Det er selvsagt vigtigt at kunne kende forskel på stenene og vide hvilke opgaver man skal bruge hvilken sten til.

Heldigvis er stenene meget forskellige.

Isolerende ildfaste sten

Stenene kendes på at de er lette og bløde i overfladen. De kan bearbejdes med fuksvans og mejsel og er ofte hvide i farven.

Stenene er bygget op af små lufthuller som giver den isolerende effekt og derfor er de også markant lettere end de alm. gule ildfaste sten. En isolerende ildfast sten på 23x11x6,5 vejer ca. 1,5 kg. hvorimod en alm. gul ildfast sten på samme størrelse vejer ca. 3,5 kg.

Isolerende ildfaste sten bruges oftest i ovne og esser som varmes op med el eller gas. Stenene kan bruges både på den varme side og udvendig på ovnen.

Ildfaste sten

Ildfaste sten er lavet til at absorbere varmen og er oftest gule i farven og meget tunge. En ildfast sten på 23x11x6,5 cm. vejer ca. 3.6 kg.

Ildfaste sten bruges oftest i brændefyrede ovne hvor man gerne vil absorbere varmen og afgive den over længere tid, eksempelvis pizzaovne, masseovne, pejse m.m.

Pizza og gryderetter i stenovn
...
Skriv en kommentar